Brocard Pierre

Vitikultur er ikke noget nyt for familien Brocard, de har nemlig dyrket druer på de rullende bakker omkring byen Celles-sur-Ource i Côte des Bar siden det 11. århundrede. På trods af familiens omkring 900 årige historie med vinavl, så startede den “moderne” del af familiens vineventyr først for cirka 90 år siden. Nærmere bestemt i 1932, hvor Georges Carreau, tipoldefaderen til den nuværedne generation (Thibaud Brocard), selv begyndte at lave champagner. Efter Georges overtog hans svigersøn Emile Brocard, og siden da er domænet gået i arv fra far til søn (Emile → Henri → Pierre → Thibaud). 

Det var i 1978, da Pierre tog over, at domænet fik det nuværende navn ‘Brocard Pierre’ og i dag rådes der over cirka 6,5 hektar fordelt på 12 parceller, allesammen beliggende i Celles-sur-Ource. På disse har man plantet Pinot Noir (80%), Pinot Blanc (15%) og Chardonnay (5%). Forklaringen på, at der ikke skete en navneændring i 2012, da Thibaud overtog, skal findes i hans store respekt for sin far og hans arbejde. Og selvom det i dag er Thibaud, der bestemmer, så er Pierre stadig en aktiv del af driften.

Når man taler med Thibaud, fornemmer man hurtigt, at det med at være vinavler ligger dybt i ham. Han ser det nemlig som sin fornemmeste opgave at dyrke de bedste og sundeste druer som overhovedet muligt med mindst mulig input i form at sprøjtemidler. Han går endda så langt som at sige, at 95% af hans tid og energi i løbet af et år bliver brugt i marken.

At Pierre, men især Thibaud, er mere vinavler end winemaker, ser man også i de metoder, der anvendes på domænet. I 2005 stoppede Pierre brugen af herbicider og insekticider. Og på dette område har Thibaud virkeligt grebet teten. I 2016 begyndte man at konvertere domænet til økologisk vinbrug, men stoppede igen, da man ikke havde fundet den rigtige formel, og man ikke så de ønskede resultater. Efter at have lavet nogle justeringer begyndte man i 2019 så igen med den økologiske certificeringsproces, og man er i skrivende stund i det tredje år, hvilket betyder, at hvis alt går vel, så kan 2022 høsten officielt kaldes økologisk.

Thibaud er dog ikke stoppet her, og han bruger også udvalgte biodynamiske principper og behandlinger. Man forsøger blandt andet at følge den biodynamiske kalender, der er baseret på månens faser mht. arbejdet i både marken og kælderen. Her forsøger man så vidt muligt at arbejde på det, der kaldes hhv. blomster og frugtdage. Udover dette bruges der også afkog/teer lavet på brændenælder eller agerpadderokker. Når det kommer til arbejdet med jordbunden, eller rettere “manglen” på dette, har Thibaud valgt at gå en lidt utraditionel vej. Han er nemlig næsten stoppet med at pløje sine marker, da han synes, at traktoren kompakter jorden for meget og “kvæler” dens liv. I stedet har han valgt at plante forskellige græssorter, der med deres fibrøse rødder “åbner” jorden og er med til at modvirke den negative effekt, traktor brugen kan have. 

Thibauds tilgang til at lave sine vine er også lidt utraditionel, i hvert fald hvis man sammenligner det med, hvad de fleste andre i Champagne gør. Dette er der dog en god grund til, fordi inden Thibaud overtog domænet, arbejdede han i Bourgogne. Og den terroirfokuserede burgundiske tankegang er noget, han virkelig har taget med sig ind i produktionen af sine champagner. 4 ud af de 5 han laver, er nemlig ikke blends af terroirs, som man ellers normalt ser i Champagne, men derimod enkeltmarksvine, der har til formål at udtrykke et terroir i en årgang.

Når det kommer til det udstyr og de metoder, der bruges i kælderen, så er det mere i tråd med, hvad man ellers ser i Champagne. Her gæres der næsten udelukkende på rustfri ståltanke (93 - 98%), og der arbejdes med lange flaske lagringstider. 

Hos Brocard Pierre bruger man bruger en vertikal kurvepresse fra Coquard, som er den traditionelle i Champagne, da den meget nænsomt presser druerne og giver saft uden for meget farve og andre fenolforbindelser. Til sine vintage champagner bruger Thibaud kun den allerbedste del af saften (første pres), som kaldes “cuvée”. Hvis kvaliteten er høj nok på resten af saften, bruges den til non-vintage champagnen ‘Tradition’, som er den eneste multi-terroir champagne i porteføljen. 

De alkoholiske gæringer er forløbet med kælderens naturlige gærflora siden 2011, og den malolaktiske omdannelse realiseres altid, men inokuleres med en kommercielt tilgængelig mælkesyrebakteriestamme. Grunden til, at “maloen” ikke får lov til at ske af sig selv i sit eget tempo, er, fordi man har erfaring med, at den er for ustabil og langvarig, hvilket efterlader vinen sårbar overfor diverse ubehageligheder, mens den står på.

Efter at mikroorganismerne har gjort deres arbejde, får vinene lov til at ligge på bærmen, indtil de flaskes for at øge deres kompleksitet. I denne periode anvender Thibaud nitrogengas for at undgå oxidation og samtidig holde SO2-niveauerne nede. Hans champagner indeholder som regel mellem 18 til 34 mg/L total SO2, hvilket er meget lidt. Normalt ligger andre kvalitetsvine på mellem 70 og 100 mg/L total SO2.

Vinene hverken klares, filtreres eller koldstabiliseres inden flaskningen, og de får lov til at ligge ‘sur lattes’ i 5 år eller mere. Grunden til, at Thibaud bruger så lange flaskelarginger, er, fordi han ser denne del af champagnes liv, som når man går fra at være teenager til voksen. Champagnerne har simpelthen behov for denne tid til at modnes og findes deres “hylde”. 

Ligesom mange andre steder bruger man gyro-paletter til at få bundfaldet ned i halsen, og et “isbad” til at fryse dette, så det nemt kan fjernes fra flasken. Brocard Pierre bruger en form for koncentreret druesukker (MCR - Moût Concentré Rectifié) som deres liqueur de dosage og tilsætter generelt meget små mængder (<6 g/L). Efter degorgeringen er det målet, at champagnerne skal have lov til at hvile mellem 4 og 6 måneder, før de sættes til salg, men i 2021 har efterspørgslen været så stor, at man ikke har kunnet nå dette.

Hele fremgangsmåden beskrevet ovenfor har et bestemt mål for Thibaud Brocard: at producere terroirdrevne champagner, eller som han selv siger: “My only motive is to make a pure reflection of the terroir in my wines”. Så om man vil nørde terroiret fra Celles-sur-Ource eller bare opleve udtryksfulde champagner fra en ung vigneron i fremdrift, så skal man virkelig unde sig selv at stifte bekendtskab med champagnerne fra Champagne Brocard Pierre.

Terroiret

Celles-sur-Ource ligger i Côte des Bar (L’Aube departementet), som udgør den sydligste del af Champagneappelationen. Den er faktisk så sydlig, at Celles-sur-Ource og resten af Côte des Bar, ligger tættere på Chablis (cirka 53 km i fugleflugt) end på Reims (cirka 130 km i fugleflugt). Denne lidt mere sydlige beliggenhed betyder, at klimaet også er en smule varmere i Côte des Bar.

Som man nok kan forestille sig, så er landskabet her anderledes end det, man finder i den nordlige del af Champagne. I Côte des Bar er vinmarkerne flettet ind mellem andre afgrøder og skovområder, hvilket gør sceneriet mere varieret. Det samme gælder for Celles-sur-Ource, hvor markerne primært strækker sig i de bløde bakker øst for byen, både nord og syd for floden Ource med eksponeringer, der går i alle kompassets retninger.

Det er ikke kun den del af landskabet, man umiddelbart kan se, der er anderledes hernede, jordbunden er også en anden. I Celles-sur-Ource og Côte des Bar generelt finder man hovedsageligt Kimmeridgian mergel, som er en kalkholdig lertype, men man kan også finde Portlandian kridt, især omkring byen Buxeuil, der ligger lidt syd for Celles-sur-Ource.

Sammenholder man alle de ovenstående faktorer, så resulterer det i champagner, der generelt er mere fyldige og frugtdrevne end deres modstykker i nord.