Champagnesmagninger
Nedenfor ser du vores champagnesmagninger og champagnemiddage, vi holder i Champagnekælderen eller hos nøje udvalgte samarbejdspartnere.
Du vil finde:
- Champagnesmagninger, hvor du skal igennem 7 forskellige champagner fra små familieejede bønder, som sætter kvalitet før kvantitet.
- BINGO BANKO Champagne, som er vores champagnebanko, hvor du skal råbe "BANKO" med et glas champagne i hånden.
- Champagnemiddage, hvor vi sammen med vores samarbejdspartnere sammensætter en hel menu med champagne, så du virkelig kan se, hvad champagne kan gøre ved en middag.
- Diverse sjove og lærerige arrangementer med champagne i fokus.
Hvis du søger en privatsmagning, kun for dig og dine bedste venner, eller en firmasmagning, kun for dig og dine bedste medarbejdere, så klik på "For private" eller "For virksomheder" under "Champagnesmagning" i oversigten foroven. Vi tilbyder en sjov, uformel og lærerig aften med fantastiske champagner i fokus enten hos jer eller i en af vores to barer, Champagnekælderen eller Nyhavns Champagnebodega.
Vi kan selvfølgelig også hjælpe med fredagsbarer, torsdagsbarer eller champagnemandage.
Sjov, uformel og lærerig aften tilsat lækker champagne. Det er vores formel til et succesfuldt arrangement. Vi har holdt smagninger i længere tid, end vi tør tænke på. Champagnerne er måske skiftet lidt fra tid til anden, men vores erfaring, holdning og tilgang til champagne er den samme.
Champagne er en vin, som skal kunne nydes af alle, og vi vil gerne pille den ned fra den pedestal, hvor champagne har befundet sig i mange år. Vi vil gøre det til allemandseje og samtidig vise, at champagne er meget mere end en velkomstvin. Det er en bundseriøs vin med et exceptionelt højt niveau.
Vi holder både arrangementer, hvor du kan købe en billet, og så holder vi også en masse private arrangementer for både firmaer og private. Hvis du søger et privatarrangement som fx en fredagsbar, champagnesmagning eller andet, så kontakt os, og så skal vi nok hjælpe med at skabe en fantastisk dag/aften/nat.