Er du over 18 år?

Du er desværre ikke gammel nok til at tilgå denne side

Geoffroy

Som så mange andre familier i Champagne, så har Geoffroy-familien en lang historie som vinbønder i området, og deres rødder strækker sig helt tilbage til det 17. århundrede. Læs mere herunder.

Sorter faldende

Tabel Liste

3 vare(r)

Sorter faldende

Tabel Liste

3 vare(r)

Domænets moderne historie starter dog først med Roger Geoffroy og hans kone Julienne i 1950’erne. Desværre dør Roger en alt for tidlig død, og sønnen René tager over. I 1980’erne blev Jean-Baptiste Geoffroy en del af domænet, og i 2008 valgte han at flytte vineriet og kontorer fra Cumières til en ejendom i Aÿ, som har været i familiens eje siden det 19. århundrede.

Domænets bankende hjerte finder man dog stadig i Cumières og de omkringliggende kommuner (Damery, Hautvillers, Fleury-la-Rivière), da det er her dets 14 hektar vinmarker ligger. Disse er fordelt på 35 parceller og beplantet med 24% Chardonnay, 34% Pinot Noir og 42% Meunier. Fokuset i marken er på at skabe et “sundt” miljø, som vinstokkene trives i. Derfor bruger man ikke herbicider, jorden pløjes i stedet, og man planter forskelligt jorddække, der er med til at øge biodiversiteten. Man arbejder faktisk næsten økologisk, næsten det eneste, der mangler, er certificeringen, hvilket man ikke ønsker.

I kælderen arbejder man næsten kun ved hjælp af tyngdekraften, hvilket sikrer en nænsom behandling af most og vin. Til gæringen og lagringen bruges en blanding af ståltanke og egetræsfade med en større og større andel af nye fade. Den malolaktiske omdannelse blokeres som udgangspunkt altid, og man bruger druemost til dosage, da Jean-Baptiste ikke synes, at sukker giver den rigtige balance i hans vine. Stilen i vinene er fyldig, men med en flot syre og nerve, man fornemmer tydeligt de solbeskinnede sydvendte skråninger og kridtholde undergrund omkring Cumières i hver en tår.

Er man til drikkevenlige champagner med kant, så skal man ikke snyde sig selv for at stifte bekendtskab med Champagne Geoffroy.