Er du over 18 år?

Du er desværre ikke gammel nok til at tilgå denne side

Quentin Beaufort

Når ens hjerte banker for både Bourgogne og Champagne, må man have terroirs begge steder. Og det er lige præcis, hvad Quentin Beaufort har.

Vingårdens domæner ligger tæt på hinanden, da champagne-delen ligger i Polisy i Aube, ikke langt fra Bourgogne.

Der er ikke nogen produkter, som matcher de kriterier, du har angivet.

Markerne er beplantet med især Pinot Noir og en mindre bestanddel med Chardonnay. De tilsætter mindst muligt – fx svovl - til vinene for at lade druernes udtryk træde bedst frem. De gærer i egefade, og den malolaktiske omdannelse realiseres som oftest. Flaskerne ligger mindst 3 år i kælderen.

L’Aube (La Côte des Bar) skiller sig på mange måder ud fra resten af Champagne. Det ligger omkring 115 km syd for Épernay og er faktisk tættere på Chablis end på resten af Champagne. Forskelligheden kommer blandt andet til udtryk ved, at jordbunden hovedsageligt er Kimmeridigian marl, ligesom i Chablis, men i modsætning til Chablis er vinmarkerne i L’Aube domineret af Pinot Noir (84%). Vinene fra Côte des Bar er generelt rigere, tungere og mere frugtdrevene, end hvad man finder i resten af Champagne, hvilket kan skyldes forskelligheden i jordbund, men det er dog mere sandsynligt, at det er det mere sydlige og lidt varmere klima, der viser sig i vinene.