Er du over 18 år?

Du er desværre ikke gammel nok til at tilgå denne side

Blanc de Noirs Champagne

Blanc de Noirs champagne er, som navnet antyder, en “hvid” champagne lavet på mørke druer og betyder direkte oversat ‘hvid af sorte”. Champagner, der befinder sig i denne kategori, er lavet udelukkende på Pinot Noir og/eller Meunier, og cuvéer, hvor kun Meunier anvendes, vælger nogle producenter at kalde Blanc de Meunier for at understrege, at den udelukkende er lavet på Meunier, selvom det teknisk set er en Blanc de Noirs.

Hvis man undrer sig over, hvordan man kan lave “hvide” champagner på røde/blå druer, så er det, fordi farven kun sidder i skallen på de druesorter, man anvender i Champagne. Presses druerne nænsomt, ekstraherer man ikke farven i skallerne, og man ender med en “hvid” saft. Stilen i Blanc de Noirs champagner er ofte væsentligt anderledes end den, man finder i “normale” champagner, som er blandet af både grønne og røde druer samt dem udelukkende lavet på grønne druer (Blanc de Blancs). Blanc de Noirs champagner er nemlig som regel mere fyldige og intense og domineres ofte af noter af røde æbler og andre røde frugter. Produktionen af Blanc de Noirs champagner er generelt ret begrænset, men dog noget, som man ser oftere og oftere i dag. De producenter, der vælger at lave Blanc de Noirs, gør ofte noget ekstra ud af denne cuvée, og derfor er de også som regel prissat i den lidt højere ende af den pågældende producents portefølje. 

Har man har hang til fyldige og intense champagner, så er Blanc de Noirs bestemt en kategori som man bør unde sig selv at udforske.

Sorter faldende

Tabel Liste

3 vare(r)

Sorter faldende

Tabel Liste

3 vare(r)