Er du over 18 år?

Du er desværre ikke gammel nok til at tilgå denne side

Brut Nature, Non Dosé, eller Zéro Dosage

Brut Nature, Non Dosé, eller Zéro Dosage, om man vil, dækker alle sammen over det samme og er bare få at de termer der bruges om champagner hvor der ikke er tilsat dosage, (sukker med eller uden reserve vin) ved degorgeringen (fjernelsen af bundfaldet fra flasken, umiddelbart inden frigivelse) og som ikke indeholder over 3 g/L restsukker efter andengæringen i flasken. Champagner i denne kategori viser ofte deres syre på en lidt mere “fri” måde end flasker med en højere dosage, og kan derfor virke lidt “rå” på ganer der ikke er så vant til at drikke champagne. Dog kan det lave sukkerindhold også give lidt “kant” og “energi/liv” til champagnen, hvilket måske kan forklare at kategorien er blevet populær blandt mange champagnenørder, connoisseurs, sommelier og andre fagfolk.

Læs mere herunder.

Sorter faldende

Tabel Liste

6 vare(r)

Sorter faldende

Tabel Liste

6 vare(r)

Selvom denne kategori stille og roligt er blevet populær over de sidste 40 til 50 år, så er det først i de sidste 20 at det rigtigt har taget fart og egentligt er der ikke meget nyt under solen. Fordi allerede i 1846, blev den første brut nature champagne frigivet af Perrier-Jouet, dog uden den store succes da man var vant til markant sødere champagne i 1800-tallet end vi er i dag, og i 1889 udgav Laurent-Perrier også en “Zéro Dosage”, kaldet Grand vin Sans Sucre. 

Blandt dem som sværger til champagner med lav til ingen dosage, kan det nogen gange godt virke lidt som en religion, hvor dosage (sukker) bliver set som djævelen. Dette er dog ærgerligt og unuanceret, fordi, dosage skal ses lidt som salt i madlavningen, hvad der er rigtigt for den ene ret er ikke nødvendigvis rigtigt for en anden. Dosagens rolle er som udgangspunkt at balancerer syren i champagnen. Dog er koncentrationen og fordelingen af de syrer man finder i champagne sjældent ens, og desuden spiller hele vin matrixen en rolle i en champagnes udtryk og denne er utroligt kompleks, så at gå op i mængden af sukker i en champagne uden at have smagt den, giver begrænset mening, da det er umuligt at forudsige hvad en given dosage vil gøre for champagnen og dens udtryk.

Generelt bliver Brut Nature champagner fremhævet som at være særligt gode til at udtrykke terroiret og til at være særdeles velengenet ledsagerer til mad. At dette er tilfældet for nogle Zéro Dosage champagner er uden tvivl sandt, men det modsatte kan også sagtens være tilfældet. 

At champagne bliver set som noget man drikker ved festlige lejligheder og som velkomst drink, er helt sikkert hjørnesten i champagnes verdens spændende success, men også uheldigt i den forstand at den brede befolkning ikke betragter champagne som en vin, og slet ikke en vin man kan bruge til andet end østers. Derfor vil vi godt understrege at alle former for champagne, ikke kun Brut Nature kan bruges til mad, det handler “bare” om at kombinere dem med den rigtige ret.

At man historisk har, og stadig den dag i dag bruger sukker til at maskere fejl i champagne, og også vin generelt er sandt. Og det er herfra at man drager konklusionen om at lidt eller ingen dosage (sukker) giver et “renere” terroir udtryk. Selvom dette giver intuitivt mening er spørgsmålet om terroir bare ikke så simpelt, specielt ikke når man taler om terroiret i Champagne, da der slet ikke er enighed om hvad dette begreb dækker over. Dog kan man sige at det største udvalg af Zéro Dosage champagner finder man fra små champagnebønder, som de seneste år har haft en tendens, der ser ud til at fortsætte, til at flaske champagner fra en enkelt mark i en enkelt årgang også tilsætte en lav til ingen dosage ved degorgering. Så hvis, man betragter dette som værende et “renere” udtryk for champagnes terroir, så er det sandt at Brut Nature champagne ofte udtrykket territoriet bedre end champagner med en lidt højere dosage.