Er du over 18 år?

Du er desværre ikke gammel nok til at tilgå denne side

Magnum Champagne

Magnumflasker (1.5 L) er noget ganske særligt, og det er en stående joke i vinkredse, at en magnum er den normale flaskestørrelse, og 75 cL flasker er halvflasker. Det er dog ikke bare, fordi størrelsen er festlig, at mangum er noget særligt, for det er den nemlig også for Jeroboams (3L), og de endnu større formater. Det, der gør magnumflasker særlige, er forholdet mellem vin og ilt. Dette forhold er nemlig mere optimalt for magnumflasker end for de andre formater og bevirker, at magnumflasker ofte ældes mere harmonisk. 

Læs mere herunder.

Sorter faldende

Tabel Liste

15 vare(r)

Sorter faldende

Tabel Liste

15 vare(r)

Der er den tommelfingerregel, at jo større en flaske, der er tale om, jo langsommere udvikles vinen, der proppes i den. Ser man på magnum, så indeholder de dobbelt så meget vin som normale flasker, hvilket vil sige, at de kun modtager halvt så meget ilt ved degorgeringen, og de lukkes med samme størrelse prop som 75 cL flasker, hvilket også betyder, at de bliver udsat for mindre ilt under lagringen (+3L lukkes ofte med større propper).

I Champagne sker andengæringen som bekendt i flaskerne, men det er sjældent, at andengæringen finder sted i formater, der er større end 3 L flasker. Det vil sige, at de fleste flasker over 3 L fyldes ved, at champagnen fra mindre formater overføres til disse. Hvilket betyder, at den udvikling, der sker i kælderen på gæren, ikke har fundet sted i de store flasker, og det, man køber, “bare” er X-antal normale flasker, som er hældt sammen efter degorgeringen, og derfor har forholdet mellem vin, gær og ilt været det samme som i 75 cL.

Derfor har de ikke har haft samme fordel af den langsommere og mere harmoniske lagring, som man finder i magnumflasker. Så ønsker man at fylde kælderen op med champagne til fremtiden, og ønsker man denne skal ældes så harmonisk som muligt, så er mangum formatet, man skal gå efter. Og som nævnt i starten, så er det med magnumflasker også ganske festligt.